Igen en gyser fra Greve.
Greve d. 16/11 2009
Oversigt over budgettets indflydelse på Børne- og ungeområdet
Greve Lærerforening har udarbejdet nedenstående oversigt over konsekvenser af det vedtagne budget for 2010.
Set i lyset af de foregående års kraftige besparelser på skoleområdet, er det tankevækkende, at politikerne fortsat finder områder at spare på inden for det man kunne kalde ”daglig drift”. Bygningerne er mange steder i en sådan forfatning at de nye investeringer på området desværre kun er et udtryk for mange års forfald og nedslidning og et absolut ”must”.
Greve Lærerforening håber, at dette års budget holder hele året ud, men vi kan konstatere at det siddende Byråd har ”gemt” en udfordring til det nye Byråd på ca. 11,5 mio. kr. i budgettet kaldet, ”en restudfordring fra effektiviseringsprocessen”. Vi ser med bekymring på denne ikke ubetydelige sum, der ligger til senere fordeling på områdernes budgetter.
Det samlede budget kan ses på www.greve.dk
”Plus –mål” der har indflydelse på skoleområdet
- Ombygning af Gersagerskolen (overført fra 2008 – ombygning af administration) – 300.000,-
- Flytning af kompetencecenter og renovering af faglokaler på Gersagerskolen – 700.000,-
- Smart boards – 500.000,-
- ”Tolærerordning” i et fag (Dækker over forsøg med undervisningsassistenter) – 900.000,-
- Renovering af bygninger og vedligehold af udearealer og legepladser på skoler – 4.500.000,-
”Minus-mål” der har indflydelse på skoleområdet
- Indkøbsaftaler – 300.000,-
- Levetidsforlængelse af Hardware fra 5 til 6 år – 250.000,-
- Fælles ledelse/nedlæggelse af Hundigeskolen – 563.000,-
- Øge antallet af elever på Kirkemosegård – 500.000,- (derefter 1.000.000/år)
Investeringer i det samlede budget, med indflydelse på BUU-området
- Renovering af toiletter i kommunale institutioner – samlet 1.250.000,-
- Udbygning og renovering af folkeskoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter – 1.600.000,-
- ESCO – energibesparende foranstaltninger (udmøntes eks. renovering af ventilationsanlæg på skolerne.) – 16.000.000,-
Besparelser på det samlede budget, med indflydelse på BUU-området
Restudfordring fra effektiviseringsprocessen til senere fordeling på udvalg og budgetområder – 11.594.000,-
Greve Lærerforening ser sig nødsaget til at udtale sig i forhold til budget 2010. Derfor har formand, Bente Andersen, på vegne af Greve Lærerforening, skrevet et høringssvar til Børne og Ungeudvalget.
Foreningen er også repræsenteret i Center for Skolers område-MED-udvalg samt Center for Børn og Families område-MED.
Både Greve Lærerforenings høringssvar samt de to område-MEDs høringssvar kan læses ved at klikke på linket her til højre.
Greve Lærerforening følger, med bekymring, udviklingen i budgetforhandlingerne nøje.
Relevante nyheder i forbindelse med Budget 2010 vil løbende blive lagt her på siden.




